Horsens skal være favoritter i Esbjerg

Det begynder at se bedre ud for AC Horsens, som ellers har haft nogle katastrofale år.

Den ekstremt dyre trup har underpræsteret i voldsom grad, og der er stadig masser af kaos i klubben, men lige nu præsterer de trods alt på banen.

Horsens er nu ubesejret i de seneste fem kampe, hvor de har hentet 11 point. Esbjerg kommer lige fra en snitter i Lyngby, hvor de helt fortjent tabte 5-0.

Der bør være enorm forskel i selvtilliden, og hvis resultaterne flasker sig i de andre kampe, så kan AC Horsens teoretisk set nå andenpladsen i denne runde.

Esbjerg har generelt været en positiv overraskelse i denne sæson. Der var ikke mange der forventede, at de ville være med i toppen, da de stadig er undervejs i deres turnaround.

AC Horsens bruger omkring 3 gange så mange penge på spillere, og det bør efterhånden også kunne ses på banen.

ACH fik norske Ole Kolskogen smidt ud imod Hvidovre efter et uheldigt sammenstød, men de fik medhold i deres klage, så han er klar til kampen imod Esbjerg.

Profilen Abdul Moro fik comeback i Hvidovre og han kan muligvis spille en rolle her.

Med tanke på holdenes nuværende form og momentum, så synes jeg helt klart, at AC Horsens skal være favoritter i Esbjerg.

Uafgjort er ikke en katastrofe for nogle af holdene, så jeg fortrækker DNB-varianten.