Højt odds på oprydder

Lørdagens største kamp spilles i det nordlige London, hvor to underpræsterende storklubber mødes på Tottenham Hotspur Stadium.

Tottenham fik en fin sæsonstart, men har siden været elendige og det begynder at se sort ud for Thomas Frank.

Selvom spillermaterialet ikke er så stærkt igen, så bør der være mere kvalitet end den nuværende 11. plads vidner om.

Liverpool er kommet bedre efter det og ligger i øjeblikket på en 7. plads. Premier League er fortsat ganske tæt, så man kommer meget langt med sejre, mens nederlag er smertefulde i øjeblikket.

Jeg forestiller mig en meget hårdt spillet kamp i Nordlondon. Bookmakerne har en kortlinje på 4,5, hvilekt er ganske højt i Premier League. Det er primært Tottenham, der har mange kortslugere, men jeg synes odds 6.00 er for højt på Ryan Gravenberch.

Han fik kun et enkelt kort i sin første sæson i klubben, hvor han dog heller ikke spillede ret meget.

I den seneste sæson fik han 5 kort i 37 kampe, men i takt med Liverpools problemer har han også fået flere kort i denne sæson.

Han har indtil videre fået 4 kort i 19 kampe i alle turneringer.

Gravenberch er ikke umiddelbart i karantænefare, så der bør ikke være noget, der hindrer ham i at tackle igennem.

Jeg synes odds 6.00 er noget højt for en defensiv midtbanespiller i så vigtig en kamp.