Randers er ikke bedre end Lyngby lige nu

Lyngby har det notorisk svært i Randers, hvor de har vundet en af af de seneste 13 gange, men bookmakerne overvurderer stadig hjemmeholdet.

Oprykkerne fra Lyngby har været en positiv overraskelse i de første to kampe. Selvom de har mødt FCK ude og AGF hjemme, så er de meget uheldige med kun at have et enkelt point med fra de to kampe.

Der er ingen skader i truppen, og selvom de stadig mangler en midtstopper, så kan de få det til fungere indtil de bliver ramt af skader og karantæner.

Randers kommer til at få det svært i år. De var ganske ringe i sidste sæson, hvor de havde Superligaens dårligste offensiv med kun 33 mål i 32 kampe, og bedømt på de første to kampe i denne sæson, så har de ikke løst de offensive problemer.

Når bookmakerne giver odds 2.05 på Randers, så bliver de vurderet som et bedre hold end Lyngby lige nu, og det er der simpelthen ikke noget, der peger på.

Jeg tror Randers ender omkring 2.20-2.25 og dette spil skal ned i 1.70 ca.