Titans' rookie kan få god start på NFL-karriere

Tennessee Titans forstærkede sin receiver-gruppe i draften, da de med det fjerde valg i første runde valgte Carnell Tate fra Ohio State.

Den 21-årige WR var draftens bedste prospect på positionen, og han er en tiltrængt tilføjelse til en gruppe pass catchers, der i sidste sæson lod meget tilbage at ønske.

Nu har QB Cam Ward dog fået et stort og pålideligt mål, og jeg tror, at Tate kommer godt fra land. Bookmakerne har altid lave linjer på disse rookies, og der plejer at være fine penge i at gå på over i starten af sæsonen.

Markedet er formentlig påvirket af, at Tate ikke viste det store i pre season-kampene. Den usikkerhed vil Titans formentlig gerne hurtigt fjerne. Vi skal også huske på, at Ja’Marr Chase også havde problemer i pre season som rookie, hvorefter han eksploderede, da det blev alvor.

Jets havde et horribelt forsvar i sidste sæson, hvor de endte med at gå hele sæsonen uden en interception. Tate bør få muligheder for at vise prøver på sit talent.