FC Nordsjælland får flest kort

FC Nordsjælland er ekstremt stærke for tiden, særligt hjemme i Farum, hvor de i denne sæson har vundet med 6-0, 1-0 og 5-0 over hhv. GAIS, Randers og Valur.

Silkeborg har en svag trup og ny træner, men har gjort det fornuftigt i de første tre kampe.

Det kan virke lidt ulogisk at spille på en 1.35-favorit til at få flest kort, men Silkeborg er meget specielle.

De har fået klart færrest kort af alle hold i Superligaen igennem de seneste mange år.

I denne sæson har FCN og Silkeborg fået 3 kort hver, men jeg synes alligevel FCN skal være kort-favoritter her.

I de seneste 7 indbyrdes kampe mellem FCN og SIF, der har FCN fået flest kort. Selvom de formentlig kommer til at dominere, så spiller de bare mere aggressivt uden bold.

Vi har ikke så meget data på Silkeborg under Morten Dahm Kjærgaard, som overtog efter Kent Nielsen, men umiddelbart tyder det på, at de ikke har ændret sig ret meget.