Chelsea med FA Cup-fokus?

Det føles ikke godt at spille på Tottenham, men det føles dog godt at gå imod Chelsea.

To store London-klubber, der har haft store problemer. Chelsea startede sådan set udmærket, men siden kom fyring af Maresca og så har det været kaos.

Tottenham har været dårlige hele året, men har dog fået en smule stabilitet under De Zerbi, hvor de nu er ubesejret i de seneste fire kampe.

Præstationerne har ikke været imponerende, men nogenlunde.

Spurs har haft 8 dage til at forberede sig til kampen, som spilles tirsdag på grund af Chelseas FA Cup-finale imod Manchester City lørdag.

En FA Cup-finale (hvor de kan sikre sig Europa League) fylder selvfølgelig meget hos spillerne.

I de sidste par Premier League-kampe har Chelsea-spillerne ikke lignet nogle, der gad være i klubben.

Det samme kan man ikke sige om Tottenham, der for alvor har indset alvoren. De kan tage et gigantisk skridt imod overlevelse med en sejr her, men et enkelt point er også stort.

Jeg tror, at motivationsforskellen kommer til udtryk her.