Lukas Lerager skal rydde op

Stort set alle bookmakerne ligger omkring odds 3.00 på, at Lukas Lerager får et kort i aftenens kamp, så det er noget overraskende, at Trivelabet giver odds 4.25.

Lukas Lerager er hamrende rutineret, og bestemt ikke bleg for at tage et gult kort, når det gælder.

Han får generelt ikke så mange gule kort i Superligaen, hvor FC København også sjældent er pressede, men historien er dog anden i Europa.

Sammenlagt i karrieren har han fået 87 gule og 2 røde i 484 kampe. Denne kamp er dog også meget anderledes i forhold til en gennemsnitlig kamp, da alt står på spil.

Thomas Delaney sidder ude med en skade, så det bliver med al sandsynlighed Lukas Lerager og Magnus Mattson på den centrale midtbane.

Her vil Lukas Lerager agere skraldemand, mens Mattson får en vigtigere rolle på bolden.

I sidste sæson, hvor Lerager primært var reservespiller, fik han et enkelt gult kort, og det var ligeledes i playoff-udekampen imod Kilmarnock.

Sæsonen før fik han 5 gule i 12 Champions League, hvis man inkluderer kvalifikationen.