Denne siden krever javascript
Bookmakere ->>>|10Bet|Bet365|Betsafe|Betsson|ComeOn|Guts|NordicBet|PinnacleSports|SuperLenny|Unibet|Casino|Fanteam
DISKUSJONSFORA
Printer versjon

Ny OddsNet-tipser: "holgern"

Skrevet av: OddsNet 12.10.2009 14:31

Vi har i dag gleden av å presentere danske "holgern" som ny OddsNet-tipser! Han har i lang tid imponert spesielt med sine kunnskaper innenfor dansk håndball, men han har også flere andre strenger å spille på. På neste side kan du lese en liten presentasjon av seg selv som han har skrevet.

Her er holgerns presentasjon:

"Jeg er en fyr midt i 30erne fra København med en fortid som håndboldspiller på divisionsniveau, fodbold på lidt lavere niveau og en mængde andre sportsgrene på hyggeplan. På grund af en ondartet skade og generel nedslidning bliver det desværre mest til tilskuersport for tiden, men min alder taget i betragtning er det nok alligevel ikke dér, jeg skal skabe en fremtidig karriere.

Min spillelidenskab tror jeg kan bebrejdes min bedstefar, som lærte mig kortspillene 500 og Casino, da jeg var 5-6 år gammel. Siden da har jeg i hvert tilfælde elsket spil og konkurrencer, og jeg siger aldrig nej til et godt væddemål. Min karriere som pengegambler begyndte med klassiske lørdagstipskuponer hos Dansk Tipstjeneste (det nuværende Danske Spil) og fortsatte over papir-oddskuponer fra hedengangne Kesak og SSP sendt med posten hver fredag. Da muligheden for spil på nettet opstod, greb jeg den selvfølgelig med det samme, selv om jeg stadig af og til indleverer en kupon hos en fysisk forhandler hos Danske Spil, mest fordi det føles mere som rigtige penge, når de udbetales i kontanter.

Jeg har altså efterhånden opsamlet en del erfaring inden for sports betting og fået mig et godt netværk. Som det nok kan ses af mine indlæg hidtil, er jeg lidt af en talnørd og statistikfreak, områder som jeg også delvis beskæftiger mig med i mit day job. Heldigvis er mit arbejdspres for tiden ikke så stort, hvilket betyder mere tid til spilanalyser og til at holde mig ajour med mine yndlings-sportsgrene håndbold og fodbold. Hvis det ikke havde været tilfældet, ville jeg ikke have sagt ja til tjansen. Jeg mener nemlig, at tid er en meget vigtig forudsætning i bettingverdenen. Dels den daglige tid til at få sporten og udøverne ind under huden, men også tiden målt som erfaring opsamlet over en årrække. Så har man med stor sandsynlighed begået (og forhåbentlig lært af) en hel masse fejltagelser, som man så ikke behøver lave igen.

Forresten. Hvis nogen undrer sig over, hvorfor mit brugernavn på OddsNet er holgern, så har det en historisk forklaring. Holger Louis Nielsen var en af Danmarks 3 deltagere ved de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896, og han er også manden, som normalt krediteres for at have opfundet håndboldspillet. Da jeg er næsten lige så gammel og mindst lige så glad for håndbold, fandt jeg det passende at ære ham ved at tage hans navn, dog i en let forkortet udgave.

Jeg vil slutte af med at konstatere, at jeg glæder mig meget til at levere spilforslag som officiel OddsNet-tipser og håber, jeg kan holde samme høje niveau som mine dygtige kolleger."


Vi i OddsNet er takknemlige for å ha fått holgern inn i vår offisielle tipserstall, og ønsker ham lykke til med tips og spill i tiden fremover!