- Sport:Håndball
- Land:Tyskland
- Liga:Bundesliga
- Kamp / utøvere:Flensburg - Magdeburg
- Tips/ utfall:Over 56.5 mål
- Spillestopp:01.09.2010 20:15
- Odds:1.90
- Innsats:2/10
- Selskap:Centrebet
Forsøger mig med et overspil i aftenens opgør mellem Flensburg og Magdeburg, en kamp som minder meget om weekendens opgør mellem Lemgo og Gummersbach.
Som for Lemgo er der hos Flensburg tale om et hjemmehold, som har skiftet temmelig meget ud på holdet. Sidste sæson havde de et af ligaens allerbedste forsvar, men med afgangen af bla. forsvarsspecialist Johnny Jensen og danske Michael Knudsen ude med en skade skal Flensburg forsøge at spille et nyt 6-0 forsvar sammen.
Deres første opgør ude mod Wetzlar blev vundet med 29-28 i en kamp, hvor forsvaret var meget langt fra sidste års storhed. Wetzlar er normalt et af ligaens mindst scorende hold, og til sammenligning fik de kun lov til at score 21 gange i den tilsvarende kamp mod Flensburg sidste sæson. Det kan godt tage nogle uger før forsvaret kommer bedre på plads. På målmandsposten har Flensburg mistet dygtige Johan Sjöstrand og købt rutinerede Søren Rasmussen i AaB i stedet, en svækkelse hvis du spørger mig, men de har trods alt stadig Dan Beutler.
Til gengæld viste angrebet ok takter i weekendens kamp mod Wetzlar. De to nytilkomne bagspillere, den venstrehåndede højreback Tamás Mocsai og Viktor Szilagyi, havde ikke voldssom succes. Men Oscar Carlén bombede fra højrebacken og viste, at Flensburg med afgangen af bla. fløjen Lars Christiansen og tilgangen af yderligere to bagspillere er ved at ændre spillestilen lidt over mod store bombere i bagkæden i stedet for de lynhurtige fløje. Måske er Anders Eggert og Lasse Svan uenige med mig, de er trods alt landsholdsspillere for Danmark.
Hos Magdeburg bliver dette sæsonpremiere, da deres hjemmekamp i weekenden blev aflyst på grund af en hal-renovering, der endnu ikke er færdig. Magdeburg har sendt målvogter Jürgen Müller til Ystad i Sverige og Christoph Theuerkauf til Lemgo, og ind er kommet nogle rimelig middelmådige og ukendte østeuropæere med sidste sæsons 60-målsskytte i CL Damir Doborac som det mest spændende navn og velsagtens tænkt som Teuerkaufs direkte afløser.
Müllers afløser er 20-årige Dario Quenstedt som er rykket op fra 2. holdet, han vurderes umiddelbart mindst på niveau med sin forgænger men han er ung og uerfaren og må forventes at svinge meget i sine præstationer. I træningskampene har Magdeburg vist fine angrebstakter med bla 34 scoringer mod Kolding og Volendam og 30 kasser mod Füchse Berlin, der normalt er blandt ligaens bedre forsvarshold.
Der er selvfølgelig mange ubekendte i starten af sæsonen, men som i Lemgokampen er her et opgør som på grund af mandskabssituationen lugter af langt flere mål i år end sidste år, hvor kampen endte 27-24. Bortset fra denne enlige underkamp skal man tilbage til sæsonen 2003-2004 for at finde et opgør mellem Flensburg og Magdeburg som er sluttet med færre end 57 scoringer, og jeg tror kampen ender på 58-60 mål igen i dag.
Nordicbet og Sportingbet med samme odds og spread.
Indbyrdes opgør:
One of the nicest things about winning is that you don't second guess yourself afterwards ...